Rim og Frost

Et sted her i Danmark,

så her sådan ud i morges.

Kong Frost

har gjort sit indtog.

Det kan være, frosten letter sit tag i landet her.

For allerede i løbet af mandag, skulle det blive varmere igen.

Jammen ... dér gik jo ...

Søren Gade,

tidl. forsvarsminister.

På vej ned mod Tivoli, et par meter fra indgangen, gik en pæn slank mand

og talte i sin mobil telefon.

Jeg kom til at se på mandens ansigt.

Sørme jow,

det var skisme da Søren Gade.

For 1½ år siden så jeg ham køre på de københavnske smalle veje,

ikke langt fra *Sommerfuglen*

Tivoli var godt besøgt af  børnefamilier i anledningen af Halloween.

Der er fra Tivoli's side gjort meget ud af udsmykningen,

ingen fejl på det.

Men ærlig talt, Halloween siger mig ikke noget.

Til gengæld,
så synes jeg det er en Skøn ~ Herlig tradition Tivoli har.
Hvert efterår kommer Danmarks største græskar ind i Tivoli.

Ved nærmere eftertanke ...
Der var altså ingen hjul på nogle af dem.
End ikke den største ...

Men flotte og dekorative,
det er de !

Se forresten den sjove Fætter der står på lur der,
der bag græskarret.

 

Jammen, er det ikke ...

Turen i dag,

gik først inden om det Grønlandske Hus i København,

hvor vi spiste frokost.

Det var grønlandsk lam

med kogte skrællede kartofler

og

kartofler med skræld

+ gulerødder

og så vældig god bruns sovs.

*mums*

Jeg fik hilst på én fra Aasiaat, som jeg ikke har set

siden ca. 1979.

Pudsigt.

Men jeg kunne genkende ham

og han blev så glad over at jeg kom over til ham.

Livet har vist sig fra sin barske side overfor manden.

Langt fra byen hvor familien bor og lever,

er han her i Danmark

og kæmper en brav kamp ovenpå en ret så alvorlig sygdom.

 Jeg ønsker det bedste for ham.

Det er så længe siden, at jeg har været inde i 

det Grønlandske Hus,

i København.

Nogle gange kan det føles som 

tiden bliver skruet år tilbage i tiden.

Andre gange,

er som tidens tand som har sat sit aftryk.

Men jeg glæder mig til at komme derind igen.

I dag for 36 år siden

... blev jeg konfirmeret.

Utroligt

at der trods alt er gået så mange år.

Tidligere på aftenen talte jeg ellers med mine forældre,

men kom fuldstændig helt fra begivenheden 

der ligger så mange år tilbage i tiden.

Jeg husker den første kuvert jeg fik,

lige da jeg kom ud fra kirken.

En kuvert der indeholdt,

hele 200 kr. ! !

Jeg blev så forskrækket,

lagde hurtigt pengene ned i kuverten.

*Nej, det kan ikke passe*,

tænkte jeg.

Så mange penge giver man da ikke ...

Hvis jeg kendte ordet : skødesløst,

ville jeg sikkert have brugt det udtryk, 

dengang.

Uanset hvor mange gange jeg kikkede ned i kuverten,

så lå der stadig 200 kr.
Jeg var flov over at modtage så mange penge
men følte mig rig på samme tid.

Jeg blev konfirmeret i en grønlandsk Nationaldragt.

Hvem jeg lånte den af, husker jeg ikke,

udover at de boede helt derude ved

Tipitoq.

Der var langt at gå helt derud,

dengang.

I dag ligger Tipitoq nærmest midt i byen.

Nationaldragten lå i en kuffert,

og så var kufferten låst ... og nøglen væk.

Nu havde jeg jo ikke læst Anders And for ingenting.

Så jeg spurgte konen om hun havde en hårnål.

Hvad hun end må have tænkt, så skjulte hendes udtryk det godt,

hvorpå hun gav mig en hårnål.

1, 2, 3,

*pling*

1, 2, 3,

*pling*

og kufferten var åbnet.

Det var en af de dersens gamle kufferter

som er blevet til et hit i dag.

Jeg prøvede dragten og kunne heldigvis passe den.

Derudover lånte jeg et par kamikker.

Bukserne havde jeg selv,

dem havde min Aanaa ( Farmor ), der boede i Ilulissat,
 syet til mig

og den hvide krave med broderi, havde jeg osse selv.

Den er forøvrigt fra  Ittoqqoortoormiit ( tidl. Scoresbysund )

Det var i kirken, i Aasiaat ( tidl. Egedesminde )
jeg blev konfirmeret af daværende præst, Magnus Larsen.

Joo, det var en helt særlig dag.