Sider

mandag den 28. januar 2013

Hvorfor ...



Kan man ikke bare få alle *dumheder* overstået på én og samme dag ?
Igen har jeg gjort noget halvt.
Bogen der skal afleveres på biblioteket, på onsdag,
havde jeg fundet frem i lørdags 
og ræset afsted med den bag på cyklen,
jeg nåede lige akkurat at få den afleveret før end biblioteket lukkede.
*pyyh*
Endelig hjemme igen efter at have været ude i den kulde,
så en kop nybrygget kaffe gjorde godt.
Bedst som jeg sad og nød kaffen faldt mit blik på en bog 
der lå foran mig,
på bordet.
... det var faktisk dén bog jeg skulle have afleveret.


En runde i haven 
og jeg er nu klar over, at den grønne blomster krukke
i k k e  er frostsikker !





Lidt derfra står en bette urtepotte med en grøn spirretop.
Tænk !
Jeg tror faktisk det er en Dahlia.
Lidt tidlig den dukker op.
Men hvor er det skønt at se den har overlevet.



Rundt omkring er der en masse nye skov ~ jordbær planter som titter frem.




Forår kom nu snart.


torsdag den 24. januar 2013

Hvor dum har man lov til at være ... ?



Helt ærligt !

Alle TV ~ kanaler, på nær 2 forsvandt fra skærmen igår aftes,
lokalbanen kørte lige for næsen af mig
og for det ikke skal være lyv ...
så har jeg sovet i timen på trods af
at jeg har modtaget sms om aflevering af biblioteksbøger.
I dag kom så hjemkaldelse på bøgerne
*GRRRRR*

Fortrøstningsfuld installerede jeg TV programmerne,
men der er kommet et ~ eller ~ andet oplysnings noget med
som jeg ikke aner den mindste smule om 
*suk*

På denne egn, hvor alle kender alle, plejer lokalbanen liiiige at vente på
den løbende passager.
Det ville have drejet sig om 5 sekunder.
Jeg måtte vente ½ time i kulden.
*øv*
Biblioteket ligger næsten på vejen til arbejdet.
Så ingen undskyldning der.
*lær det*


mandag den 21. januar 2013

*Puslespil*



At strikke et par håndledsvarmere, er jo ingen sag.
At kun strikke dem på togstrækningen, er heller ingen sag.
At strikke dem med snoninger,
er ganske nyt.
Og det er bestemt ikke sidste gang jeg strikker med snoninger.

Modtageren vil blive glad for dem,
dog skal jeg lige have et par sokker færdig osse.





Det som nok har taget længst tid,
er puslespillet ovenover her.
Inden jeg fik set mig om, er der gået over en time bare med at
sidde og flytte rundt på billederne,
for så at opdage ... at der sørme ikke var *logo* på.
Så om igen ~ igen, skrive *logo* og lave collagen.


... Psssst ... Det er altså ét og samme garnnøgle.
 Farven er lilla.

Til gengæld er der ingen vej udenom.
Om lidt skal andet praktisk arbejde ordnes.
Og midt i det hele har tandlægen ringet for at høre,
om ikke jeg kan komme *lidt tidligere* end planlagt
[ læs = en hel uge tidligere, da de har fået så mange  afbud ]

Her har jeg gået og vænnet mig til tanken om at det først var engang i næste uge
at jeg skulle til tandlæge.
Og så er det faktisk lige om lidt.



fredag den 18. januar 2013

Farven Lilla



Sjovt som en farve på garnet kan skifte
farve.

Først var den næsten ramt rigtig.





Men dog alligevel ikke helt.
Er den lidt brun i det ?                                                                   Garnet så mere blå ud.
Hmmm ...


Og her nedenunder,
er det lige ~ ved ~ og ~ næsten den rigtige farve.



Farven er Lilla.
Da jeg valgte farven, så den mere ud som den var bourdeaux ~ rød.
Men ok, det aften og halvmørkt.
Mens jeg strikker, har det foregået i lidt dæmpet belysning i toget
ganske tidlig om morgenen.
Håndledsvarmerne er til min moder og lilla passer meget fint til hende.

Det er nu sjovt, hvordan en farve kan tage sig ud,
alt efter belysningen det pågældende sted.


tirsdag den 15. januar 2013

Kold luft



Et blik på termometeret her til aften, viser ikke mindre end MINUS 11°
For det ikke skal være lyv, så har meteorlogerne lovet ned til minus 20° denne nat !

Billedet her er fra sidst på eftermiddagen, omkring kl. 17.




Koldt var det.
De øvrige billeder jeg tog, blev så rystede og mine fingerspidser var bare helt stive.
Så det blev kun dette ene billede som blev til noget.
Sneen knaser på den der særlige måde, som når der er hård frost i luften.



søndag den 13. januar 2013

Håndledsvarmere



For næsten aller første gang skal jeg igang med at strikke snoninger.

Første gang jeg kastede mig ud i snoninger, var det nærmere fingeren
der blev snoet af garnet og min tålmodighed blev ikke engang afprøvet.

Det var bare *Cut Elly*

Snoningerne skal bruges til et par håndledsvarmere, som jeg vil strikke
i noget alpaca, jeg har haft liggende i et par år. Jeg har nemmelig været
i tvivl om hvad garnet skulle bruges til og hvem som skulle have resultatet
af det strikkede.

Strikkepindene er på plads, hjælpepinden klar og garnet fundet frem.
Så i aften når jeg smækker benene op på sofanerseren, så begynder
jeg på første omgang.








tirsdag den 8. januar 2013

For her kommer Mutter med kost og spand ...



Vel hjemme i dag måtte jeg vælge mellem *pest og pest* eller *kolera og kolera*
Så jeg valgte at gå ud og vaske det grønne stakit der er foran mit bette hus.
Jeg havde nær sat mig, da jeg var færdig med at vaske og skure stakittet.

Tænk sig :
Der var sørme et hvidt stakit indenunder !

Selv postkassen blev hvid, istedet for den der spraglede multi colored postkasse, der har stået foran det grønne stakit.
Under hele processen blev der heppet her på vejen, mens jeg stod der med skurebørste og spand.
Posten kom iøvrigt forbi med dagens post, mens jeg stod der og tørrede postkassen af.

Her er hvad hans kommentar var :
*Aaaiii, det havde du altså ikke behøvet at gøre for min skyld*

Til gengæld er mine fingerspidser er total smadrede og huden på hænderne strammer, det til trods at jeg havde handsker på mens jeg vaskede stakittet. Jeg er så mør ovenpå den omgang, det tog mig et par timer ( knapt 3 timer ) at vaske og skure det, så jeg snildt kunne læne mig tilbage i sofaneseren og nyde en kop kaffe med lidt hjemmebag.
Men før det, må jeg lige ud og agere slangetæmmer.
Slangen til vaskemaskinen har revet sig løs fra anordning og det larmer som ... bar pokker når den er igang.






mandag den 7. januar 2013

I havn



Der var så koldt, dér på havnen, i Køge.
Mørkt var det tillige med.
Men lysene,
de lyste op i træerne og på skibet.
Flot så det ud.
Det blev til flere billeder,
men kun dette ene
var ikke rystet eller noget.
Jeg synes nu ellers
at jeg havde fået et par 
gode skud.
Lige indtil jeg kom hjem.

 


Farverne snyder gevaldig,
for der var temmelig mørkt.
Dog havde jeg ikke set bilen i venstre side,
for jeg holdt samtidig øje med hvornår toget rullede ind.
Og det skulle jeg med.

... bliver vist nødt til at tage til havnen en anden dag eller aften.





torsdag den 3. januar 2013

... U p s ...



I sommer da jeg var en tur i Tivoli, købte jeg denne bog : *For flid og god opførsel* af Helene Thiesen, som fortæller om en anderledes og utrolig opvækst.
Flere af hendes familiemedlemmer som bliver omtalt i bogen, kendte jeg fra min barndom i Vestgrønland.
Bogen har jeg lånt flere gange på biblioteket og ønskede virkelig at den måtte jeg bare eje.
Som sagt, så købte jeg den i Tivoli, da der var *Grønland i Tivoli*.
Glad var jeg.

Dog fik jeg ikke lige med det samme sat mig ned og læse bogen.
Det ville jeg gøre på et andet tidspunkt.

I mellemtiden fik jeg købt et par bøger med temaet : Jul.
Osse nogle længe ønskede bøger og så til priser, jeg ikke sådan uden videre kunne ignorere.
Jaaaaammen altså.

En dag jeg ville læse den bog Helene Thiesen har skrevet, gik det op for mig at den er på grønlandsk ... der er *bare lige det*, jeg kan ikke læse grønlandsk.


Jeg tænker, om ikke det er muligt at få byttet den bog der er skrevet på grønlandsk, over til en dansk udgave. Ærlig talt, så har jeg læst bogen så mange gange, og da jeg så omslaget på bogen i sommer slog jeg til.
Jeg må huske at læse på omslaget næste gang jeg falder over en bog, som jeg absolut må eje.

Næste bog med juleideer, af Ingelise ... er skrevet på svensk. Det kan jeg så til gengæld bedre håndtere.
Og så er der den sidste bog om nisser ... den er så skrevet på norsk ...



I begyndelsen af december, da jeg havde købt lidt snold og blandt andet denne roulade ... der ikke skulle spises samme dag, lagde jeg den et andet sted [ læs = gemte den for datteren, så den kunne holde lidt længere end 1 dag ].
Rouladen glemte jeg alt om.



Lige indtil her i eftermiddag, hvor jeg i min jagt efter noget specielt snor faldt over rouladen ...
Woouw, tænkte jeg og kikkede efter om den var begyndt at ændre farve eller noget.
Kastede et blik på datoen : Mindst holdbar til 21.12.2012.




................................................................................................ Ups ... siger jeg *bare*